19. maj 2011: I den forgangne uge har Dansk Byggeri og 3F på baggrund af en analyse foretaget af Quartz+Co iværksat en kampagne, der skal hjælpe med at vende den negative udvikling inden for byggeriet i Danmark. Dansk Byggeri og 3F peger i den forbindelse bl.a. på FotoDok og DigiTjek fra Logimatic som værktøjer til projekter, der skaber løbende forbedringer.
Kampagnen ”Byggeri og anlæg - øget produktivitet og bedre bundlinje” er igangsat med fokus på de små og mellemstore virksomheder. Med kampagnen fokuseres der på at øge produktiviteten og resultatet direkte på bundlinjen.Blandt andet arrangerer Dansk Byggeri 14 fyraftensmøder rundt om i landet, hvor alle små og mellemstore virksomheder inviteres til at kickstarte arbejdet med øget produktivitet og bedre bundlinje. På fyraftensmøderne vil der være mulighed for få mere kendskab til flere it-værktøjer som kan være effektive i virksomhedens hverdag. Læs eventuelt mere her på kampagnens hjemmeside på http://danskbyggeri.dk/for+medlemmer/bedre+bundlinje.
Som en del af kampagnen fortæller 12 virksomheder om konkrete tiltag, der har hjulpet dem til en bedre bundlinje. To af de tolv tiltag som omtales er udviklet af Logimatic med produkterne FotoDok og DigiTjek. Om FotoDok kan du blandt andet læse om entreprenørfirmaet Østergaard A/S som bruger FotoDok og "sparer tid med smartphones".
Ligeledes kan du læse om totalentreprenørfirmaet B. Nygaard Sørensen fra Herlev, der indførte digitale mangellister ved fejl- og mangelgennemgang med programmet DigiTjek. Derved mere end halverede de deres tidsforbrug og fik færre fejl blandt andet ved at den rette håndværker modtager de rette mangellister udelukkende med information som er relevant for ham.
Læs evt. mere om hvordan de forskellige løsninger kan hjælpe med at effektivisere dig og din virksomhed på produktsiderne om FotoDok eller DigiTjek, eller kontakt os på mobile@logimatic.dk, så vi kan hjælpe dig på vejen mod en øget produktivitet og bedre bundlinje.
11. april 2011: Igen i år inviteres den nordjyske byggesektors fødekæde til fælles videndeling, udvikling og udbredelse af det digitale byggeri. Dagene er arrangeret af byggeriets nordjyske uddannelsessteder som blandt andet består af UCN Teknologi & Business, Aalborg Universitet, EUC Nord, Tech College Aalborg og SmartCityDK. Arrangementet afholdes den 13., 14. og 15. april 2011 på UCN, Porthusgade 1, 9000 Aalborg.
Logimatic deltager i arrangementet med en stand, hvor vi vil præsentere vores to produkter DigiTjek og FotoDok, som gør udbredelsen af det digitale byggeri nemmere og mere effektivt. Vi glæder os også til at benytte lejligheden til at få interessante diskussioner om mulige nye it-løsninger til det digitale byggeri med nogle af branchens mange visionære aktører, som deltager i arrangementet.
På De Digitale Dage vil det være muligt at få en demonstration af FotoDok på vores stand, men det vil også være muligt at hente en prøveversion af FotoDok ned på din egen smartphone, hvis du har en Iphone eller Android telefon.
Du kan læse mere om de digitale dage på http://www.dedigitaledage.dk, hvor du også har mulighed for at tilmelde dig til nogle af de spændende arrangementer og foredrag i forbindelse med dagene.
Vi håber at se dig til en spændende snak en eller flere af dagene.
22. februar 2011: FotoDok-løsningen til kvalitetssikring, tilsynsnotater og fotodokumentation bliver brugt af f.eks. murere, tømrere, malere, totalentreprenører, arkitekter og andre til både små, mellem og store byggesager.
Senest har Det Digitale Byggeri under Dansk Byggeri lavet en videoreportage om brugen af FotoDok. Formålet med videoreportagen er at gøre det tydeligt for andre parter i byggebranchen, hvordan en løsning som FotoDok kan spare både tid og besvær.
I videoen forklarer brugere hvordan FotoDok hjælper dem med at spare meget af det manuelle arbejde med at samle billeder og tekster til kvalitetssikringsdokumenter. Det bliver også fortalt, hvordan FotoDok kan læres på få timer, hvorefter man er godt igang.
Hvis du har lyst til at høre mere om FotoDok-løsningen kan du læse mere her på hjemmesiden eller ved at kontakte Logimatic for en uforpligtende demonstration og snak om, hvordan løsningen kan hjælpe i jeres byggesag.
Herunder er vist skærmbilleder fra videoreportagen, som du kan se i sin helhed ved at klikke på dette link
14. januar 2011: Mandag d. 16. maj 2011 åbner Københavns nye vartegn Bella Sky Hotel. Hotellet bliver med sine 23 etager, 814 designer værelser og 30 møde- og konference-rum Nordens største hotel, som samtidigt byder sine gæster på en fantastisk arkitektur.
I arbejdet med sikre en mangelfri aflevering har bygherren Bella Center valgt at benytte DigiTjek-løsningen til at bevare det digitale overblik i mangelafhjælpningsfasen.
Baggrunden for dette valg har blandt andet været DigiTjeks muligheder omkring nem og hurtig angivelse af manglers placering på digitale plantegninger. Samtidigt har det været en vigtig parameter at
DigiTjek tilbyder fuld funktionalitet og overblik uanset om computeren aktuelt har internet-forbindelse eller ej. Endeligt har det været vigtigt at DigiTjek gemmer en komplet historik for alle mangler, der i hele processen til endelig godkendelse kan bruges til at bevare overblikket over den aktuelle status på en mangel.
Arbejdet med DigiTjek på Bella Sky Hotel har i skrivende stund stået på i omkring en måned, og de foreløbige erfaringer fra mangelafhjælpningsholdet er meget positive, selvom DigiTjek for de fleste på sagen har været et nyt bekendtskab.
Læs evt. mere om hvordan DigiTjek-løsningen kan hjælpe med at effektivisere mangelafhjælpningen på din byggesag eller kontakt os på mobile@logimatic.dk for en uforpligtende demonstration af løsningens muligheder, uanset om dit byggeri er småt, mellem eller stort.

|
5. januar 2011: FotoDok-løsningen til nem og hurtig fotodokumentation via mobiltelefonen kan nu også benyttes af vores kunder med Android mobiltelefoner. | ![]() |
16. december 2010: Dansk Byggeris uddannelsesafdeling afholder i de kommende måneder en række kurser for deres medlemmer om Det Digitale Byggeri i praksis. På disse kurser er Logimatic blevet inviteret til at deltage for at fortælle om kvalitetssikring og tilsynsnotater med brug af FotoDok, samt digitale mangellister med brug af DigiTjek.
Hvis du er medlem af Dansk Byggeri, og har lyst til at høre indlæg om FotoDok, DigiTjek og en lang række andre it-løsninger du kan bruge nu og her til at lette din dagligdag, kan du læse mere om kurset i Kolding eller kurserne i Hillerød og Ballerup.
23. november 2010: Når Vækstforum gæster Logimatic d. 25. og 26. november 2010 bliver Logimatic omdrejningspunkt for en stor event. Vækstforummets formand Statsminister Lars Løkke Rasmussen, næstformand og Udenrigsminister Lene Espersen samt Finansminister Claus Hjort Frederiksen og Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen deltager på mødet sammen med Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder, Klima- og energiminister Lykke Friis, Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen samt forummets øvrige 30 medlemmer bestående af førende erhvervsfolk og forskere.
Regeringens Vækstforum har på mødet tre store hovedtemaer med fokus på vækst, og det er ikke tilfældigt, at Logimatic er udpeget som vært for netop dette møde. Tre gange tidligere er Logimatic udpeget af Ernst & Young til vækstprisen Entrepreneur of the Year og har udviklet sig fra en seks mand stor ingeniørvirksomhed ved opstarten i 1987 til i dag at have mere end 60 ansatte og være en af de førende leverandører af en bred vifte af produkter inden for automation, software og rådgivning til danske såvel som internationale virksomheder.
Direktør Troels Severinsen udtaler:
" Vi er meget stolte af at være udpeget af regeringens Vækstforum og ser frem til at være med til at sætte fokus på vækst i dansk erhverv. Vi kan selv byde ind med de parametre, der har været altafgørende for Logimatics vækstkurve; nemlig en engageret og meget kompetent medarbejderstab kombineret med høj kvalitet af rådgivning og produkter inden for en lang række nichebrancher. Samtidig er vi glade for, at regeringens Vækstforum bevæger sig rundt i landet og ud i de forskellige områder, hvor virksomhederne hver især møder forskellige udfordringer og muligheder. Vi bidrager gerne til, at den viden kan stille dansk erhverv bedre rustet til fremtidens vækst."
Når Vækstforum ankommer hos Logimatic torsdag d. 25. november er det forummets første to hovedemner; Vækst og fornyelse gennem øget konkurrence og Klimakommissionens anbefalinger i et vækstperspektiv, der er på dagsordenen.
Fredag d. 26. november gælde det tredje og sidste hovedemne; Vækst gennem innovation og fornyelse.
Besøget afsluttes fredag kl. 12.00 med pressemøde med Statsminister Lars Løkke Rasmussen og Udenrigsminister Lene Espersen hos Logimatic, Sofiendalsvej 5, 9200 Aalborg SV.
Du kan downloade Statsministeriets pressemeddelelse her
Du kan downloade Logimatics pressemeddelelse her
19. november 2010: Totalentreprenørfirmaet MT Højgaard A/S er i øjeblikket ved at opføre et nyt, stort dansk hovedsæde for revisionsfirmaet KPMG. Bygningen er tegnet af arkitektfirmaet 3XN og byder på en flot arkitektur på et samlet areal på 55.000 kvadratmeter bestående af kontor, butikker, parkering m.m.
Som et led i bestræbelserne på løbende at holde fejl og mangler på et minimum har MT Højgaard igen valgt at benytte DigiTjek-løsningen fra Logimatic. Digitjek-løsningen til digitale mangellister vil i starten blive brugt til digitale mangellister mellem underentreprenører og MT Højgaard, og vil senere i forløbet også blive brugt til mangellister mellem bygherren og MT Højgaard.
Læs evt. mere om hvordan DigiTjek-løsningen kan hjælpe med at effektivisere mangelafhjælpningen på din byggesag eller kontakt os på mobile@logimatic.dk for at aftale en uforpligtende demonstration af løsningens muligheder.

19. august 2010: DigiTjek-løsningen til digitale mangellister bliver brugt af f.eks. totalentreprenører og arkitekter til små, mellem og store byggesager.
Senest har Det Digitale Byggeri under Dansk Byggeri lavet en videoreportage om brugen af DigiTjek. Formålet med videoreportagen er at gøre det tydeligt for andre parter i byggebranchen, hvordan en løsning som DigiTjek kan spare både tid og besvær.
I videoen forklarer brugere hvordan DigiTjek i øjeblikket hjælper dem med at mindske tidsforbruget omkring mangelhåndtering med mellem 50% og 75%, samt om de fordele som alle parter i byggesagen har af systemet.
Hvis du har lyst til at høre mere om DigiTjek-løsningen kan du læse mere her på hjemmesiden eller ved at kontakte Logimatic for en uforpligtende demonstration og snak om, hvordan løsningen kan hjælpe i jeres byggesag.
Herunder er vist skærmbilleder fra videoreportagen, som du kan se i sin helhed ved at klikke på dette link
|
1. juli 2010: ByggeSoft ApS har i dag indgået en ny strategisk joint-venture aftale med it-virksomheden Logimatic Holding. Den nye aftale involverer oprettelse af et nyt aktieselskab ved navn Logimatic Mobile Solutions A/S, som ByggeSoft og Logimatic Holding bliver ligeværdige ejere af. |
|
|
5. juni 2010: FotoDok-løsningen til nem og hurtig fotodokumentation via mobiltelefonen kan nu også benyttes af vores kunder med iPhone mobiltelefoner. | ![]() |
3. juni 2010:
Torsdag d. 10. juni kan du møde ByggeSoft ved EUC Nord på M. P. Koefoeds Vej 10 i 9800 Hjørring. Denne dag slås dørene op for Håndværkerakademiet, som er en ny selvstændig afdeling på EUC Nord i Hjørring. Dagen fejres med blandt andet en række interessante byggerelaterede foredrag fra Dansk Industri, NCE, EUC Nord m.m.
I forbindelse med arrangementet opstiller vi fra ByggeSoft en stand, hvor du kan møde os og få en demonstration af FotoDok og DigiTjek. Vi glæder os til en snak med dig, hvis du kigger forbi for at høre mere om hvordan vores produkter kan gøre din byggehverdag lettere.
Læs evt. mere om åbningen af HåndværkerAkademiet.
4. maj 2010: Fra d. 5. til d. 18. maj har du nu mulighed for at møde ByggeSoft 7 forskellige steder i Nordjylland, når vi turnerer rundt med IBIZ-bussen, som er en rullende it-messe.
IBIZ-bussen giver virksomheder fra blandt andet byggebranchen mulighed for en nem og hurtig introduktion til en lang række it-systemer, som kan give værdi for virksomheden. Som medarrangører på IBIZ-bussens tur i Nordjylland er blandt Væksthus Nordjylland, Dansk Byggeri, EUC Nord, DI m.fl.
Bussen kører efter følgende plan:
|
Hobro: 5. maj klokken 14-18.00
| ![]() |
For en liste med præcise adresser, og mere detaljeret information om programmet for den enkelte dag kan du se mere på http://www.startvaekst.dk/vhnordjylland.dk/stoppesteder.
Vi håber at se dig til en uforpligtende snak om hvordan ByggeSoft kan hjælpe dig og din virksomhed med vores it-løsninger til byggebranchen.
|
24. april 2010: Som beskrevet i forrige nyhed herunder afholdt vi i dag et "FotoDok Live"-eksperiment på De Digitale Dage, der viste hvordan FotoDok gør fotodokumentation nemt og hurtigt at udarbejde. (Eksperimentet blev dog rykket lidt, da der netop på det tidspunkt var stort rykind på vores stand af interesserede besøgende). | ![]() |
22. april 2010:
Hvis du har læst eller hørt om FotoDok har du sandsynligvis bemærket sætningen "Nem og hurtig fotodokumentation". Denne sætning beskriver kort og præcist hvad FotoDok kan hjælpe dig med i din arbejdsdag, hvad enten du har behov for at lave kvalitetssikring, tilsynsnotater eller noget helt andet, hvor fotodokumentation giver værdi.
Fredag d. 23. april kl. 11 har vi tænkt os at bevise dette ved et lille live eksperiment ved arrangementet De Digitale Dage i Aalborg. Her vil vi på cirka 30 minutter vise hvordan man lynhurtigt kan oprette et spritnyt FotoDok-projekt, tage 10-20 billeder med tilhørende relevant tekst på forskellige lokationer, og kort tid derefter have et færdig Word-dokument at fremvise.
Billederne vi vil tage vil blandt andet dokumentere, hvordan studerende fra EUC Nord og Tech College benytter FotoDok til kvalitetssikring på deres praktiske opgaver på De Digitale Dage.
Vi glæder os til det lille eksperiment, som vil vise hvor nemt og hurtig brugen af FotoDok er. Hvis du er i nærheden i morgen kl. 11, er du selvfølgelig meget velkommen til at følge vores lille eksperiment live på standen og resten af området.
|
7. april 2010: Arkitektfirmaet Hune og Elkjær er et af de mange firmaer fra byggebranchen, som har stor gavn af FotoDok-løsningen. | ![]() | ![]() |
|
7. april 2010: ByggeSoft er i denne måned blevet portrætteret i magasinet Indtryk, som et eksempel på en succesrigt iværksætterfirma, som har fremgang på trods af finans- og byggekrise. |
|
29. marts 2010: FotoDok-løsningen til nem og hurtig fotodokumentation understøtter i øjeblikket en lang række mobiltelefoner fra Nokia samt mobiltelefoner med Windows Mobile. Vi har i den seneste tid dog også fået en del forespørgsler på at udvikle en version til iPhone, som specielt ser ud til at være populær hos arkitekter og i brancher udenfor byggebranchen. |
|
26. marts 2010: Den 21., 22. og 23. april 2010 afholdes "De Digitale Dage" som samler hele byggeriets fødekæde om fælles videndeling, udvikling og udbredelse af det digitale byggeri. Dagene er arrangeret af byggeriets nordjyske uddannelsessteder UCN Teknologi & Business, Aalborg Universitet, EUC Nord, Tech College Aalborg og den erhvervsdrivende fond SmartCityDK.
ByggeSoft er stolte af at deltage i arrangementet med en stand, hvor vi vil præsentere vores to produkter DigiTjek og FotoDok, som gør udbredelsen af det digitale byggeri nemmere og mere effektivt. Vi glæder os også til at benytte lejligheden til at få interessante diskussioner om mulige nye it-løsninger til det digitale byggeri med nogle af branchens mange visionære aktører, som deltager i arrangementet.
Du kan læse mere om de digitale dage på http://www.dedigitaledage.dk, hvor du også har mulighed for at tilmelde dig til nogle af de spændende arrangementer og foredrag i forbindelse med dagene.
Vi håber at se dig til en spændende snak en eller flere af dagene.
|
12. marts 2010: FotoDok-løsningen til nem og hurtig fotodokumentation via mobiltelefonen har hidtil krævet mobiltelefoner med Windows Mobile for at kunne benyttes. |
|
|
18. februar 2010:
ByggeSoft har i øjeblikket forrygende travlt, og har derfor længe haft brug for ekstra hænder til de mange opgaver. Vi er derfor glade for at kunne sige velkommen til Jacob Wassard Andersen, som er uddannet bygningskonstruktør fra Nordjyllands Erhvervsakademi. |
|
15. januar 2010: Efter i de sidste måneder at have evalueret DigiTjek-løsningen til digitale mangellister, har MT Højgaard valgt at købe licens til programmet til brug på en stor aktuel byggesag.
Byggesagen omhandler en udvidelse af DONG Energys hovedkontor i Gentofte, og omfatter lidt over 50.000 kvadratmeter kontor, atrium, kantine, parkeringskælder m.m. DigiTjek vil blive brugt i forbindelse med mangelforretningen over det næste års tid, og vil af MT Højgaard blive brugt som et godt værktøj i bestræbelserne på at nå målet om en mangelfri aflevering til bygherren i 2011.
Har du lyst til at læse mere om hvordan DigiTjek kan benyttes i dit byggeri, kan du læse mere om DigiTjek-løsningen. Du er også velkommen til at kontakte os for mere information eller en uforpligtende demonstration.